De 5 dogmer forklaret

Dogme 1.

Minimér belastningen af energisystemet

Vi skaber digitale løsninger til vores kunder med det primære mål at minimere energiforbruget. Ved at prioritere energieffektivitet vejleder vi vores kunder i valget af it-arkitektur og platform med energiforbrug som en central parameter. Vores indkøbsmodeller og arkitektur er designet til at minimere dataoverførsel og reducere belastningen på energi og båndbredde. Desuden benytter vi servere og datacentre, der drives af vedvarende energikilder for at styrke bæredygtighedsindsatsen.

Dogme 2.

Transparens

Vi undgår brugen af manipulerende metoder i vores designs og udvikler vores løsninger med fokus på at give brugerne mulighed for at træffe velovervejede beslutninger i egen bedste interesse. Vi garanterer desuden fuld gennemsigtighed i forhold til vigtig information, ligesom vi ikke forsøger at påvirke brugerne til at handle imod egne interesser. Vi er særligt opmærksomme på ikke at fremkalde en negativ afhængighed hos vores brugere.

Dogme 3.

Brugernes data er brugernes data

Vi respekterer brugernes privatliv og indsamler ikke data uden samtykke. Vores tilgang til dataopsamling sigter mod at minimere det til et absolut nødvendigt niveau og sikre, at data opbevares sikkert. Vi prioriterer at give brugerne lige så let adgang til at slette deres data, som de har til at afgive dem. Udover at overholde gældende love og databeskyttelsesregler, udformer vi proaktivt løsninger og arkitektur, der tjener brugernes bedste interesser vedrørende dataopsamling.

Dogme 4.

Tilgængelighed

Vi arbejder for at sikre, at vores design, kode og indhold er tilgængelige for alle, uanset fysiske, kognitive og sociale evner. Vi prioriterer desuden kontinuerlig evaluering og forbedring af vores tilgængelighedspraksis for at sikre, at alle brugere har en smidig og inkluderende oplevelse med vores digitale løsninger.

Dogme 5.

Kunstig intelligens

Vi anvender kunstig intelligens med omhu og tager hensyn til både mennesker, miljø og civilsamfund. Det indebærer, at vi ikke implementerer AI i de menneskevendte brugergrænseflader af vores systemer uden at tydeliggøre tilstedeværelsen af AI. Desuden etablerer vi interne styringsmekanismer, der altid indebærer menneskelig overvågning af den kunstige intelligens.

Oxygen er blandt en række virksomheder, der allerede har skrevet under på de 5 dogmer for ansvarlig softwareudvikling.

Har du spørgsmål til ovenstående, eller ønsker du at høre mere om vores tilgang til softwareudvikling, så kontakt Claus Tjelum Winther for en uforpligtende snak. 

Partner, Customers

Claus Tjelum Winther

26 73 70 48

ctw@oxygen.dk