Pioneren Lauritz Knudsen
Lauritz Knudsen - grundlægger af virksomheden af samme navn - rejste i 1893 fra sin fødeby Odense og etablerede sig i København som uhr- og chronometermager. Lauritz Knudsen blev hurtigt klar over, at elektriciteten ville ændre samfundet radikalt, og han satsede tidligt på udvikling og produktion af el-installationsmateriel. Den dag i dag er det fortsat Lauritz Knudsens (også omtalt LK) primære forretningsområde.