Dit driftsteam er det samme som dit udviklingsteam

Når løsningen går i drift, skifter I ikke til en separat serviceafdeling – I bevarer jeres kontaktpersoner fra udviklingsfasen. Det betyder at jeres team kender løsningen og historikken til bunds. Teamet består af en projektleder, en eller flere udviklere samt en kundeansvarlig som håndterer styregruppemøder og at der bliver tænkt strategisk og langsigtet.

 

Mulighed for on-site udviklerdage samt stærk support

Samarbejdsmodellen sammensættes efter behov. Elementer kan fx være:

- On-site udviklerdage

- Live chat for redaktører

- 24/7 Support light

Styregruppemøder og faste statusmøder

I en travl hverdag er det vigtigt at vi husker at tænke langsigtet og innovativt. Derfor afholdes 2-4 styregruppemøder om året med deltagelsen af ledelsen fra begge sider. Her er der fokus på samarbejdet, strategi, innovation og de næste store fokuspunkter.

 

Leverancesikkerhed og automatiseret udrulning

En driftssituation kan være kompleks da man potentielt på en og samme tid skal styre mange opgaver i forskellige stadier.

Vores automatiserede udrulning mellem test og drift mv. sikrer kvaliteten i denne komplekse verden og i tilfælde af et problem kan en udrulning køres tilbage med ét klik.