Opgaver & ansvar

Du får spændende opgaver med at samle, fortolke og formidle data som et vigtigt grundlag i udviklingen af ecommerce strategier.

 

Det omfatter analyse af markedsdata, vækstpotentialer, kundens salgskanaler, produkter/services og ikke mindst kundens IT-arkitektur og systemplatforme.

 

Det leder til at formulere strategiske scopes, forretningskritiske prioriteter, KPI’er og ikke mindst visualisere mulige løsninger, budgetrammer og implementeringsscenarier. Alt sammen i tæt samarbejde med specialister i strategiteamet og ledelsen hos vores kunder.

 

Med reference til Partner & Head of Strategy i Oxygen er der lagt op til et ekstremt kundefokus, høje faglige forventninger til forretningsforståelse og kreativ problemløsning samt begejstring over at være en del af et team i vækst. Og så er humor en go ting i teamet..helst hver dag :)

Hvem du er og hvad du kan

Du er begavet, ”open-minded”, ligefrem og en sublim holdspiller – både når det går godt og knapt så godt. Du er vild med tempo og knokler på for at blive færdig til tiden i en enestående kvalitet. Du har styr på processerne og kritiske succes faktorer alt imens kunderne siger at de har tillid til dine kompetencer og din personlighed.

 

Du kan levere analytiske og gennemtænkte anbefalinger, når det gælder ecommerce og du kan dokumentere hvordan strategiske valg på hver deres måde og med hver deres økonomi vil styrke vores kunders forretning. Du mestrer de mest anerkendte strategi-tools og har en track-record hvor du er rigtig godt på vej.

 

Din formidling i skrift og tale af komplekse problemstillinger uanset om sproget er Dansk eller Engelsk er misundelsesværdig og så er du optaget af at nå dine egne mål.

 

Du har sikkert en cand.merc., MBA, HD eller tilsvarende og måske 2-4 års erfaringer fra en stilling som nok ligner denne her på mange måder.

Løn efter kvalifikationer

Vi tilbyder dig en attraktiv lønpakke, men løn er ikke alt og slet ikke i disse tider, hvor der er rift om de dygtigste hoveder og hjerter.

 

Oxygen er kendt for et rigtig godt arbejdsmiljø hvor du får mulighed for en række attraktive personalegoder:
• Pensionsordning med forsikringer, herunder sundhedsforsikring.
• Frokostordning med mad lavet af vores egen kok.
• Fredagsmorgenmad.
• Frugt og kaffe.
• Fredagsbar, sommerfest og julefrokost samt andre sociale arrangementer.
• Fleksible mødetider.
• Fri parkering.
• Fysioterapiordning.
… og ikke at forglemme bordfodbold, puttingbane på tagterrassen og jazz i hele huset :-)

 

Læs mere om Oxygen som arbejdsplads

Søg stillingen

Ansøgningsfrist 30. april 2021.


Send en ansøgning til Partner & Head of Strategy René Tristan Lydiksen på ansoegning@oxygen.dk med emnefeltet “Ansøgning som Skarp strategikonsulent”.

 

Du er også velkommen til at give mig et kald på 5357 5758.