Oxygen er specialister i ecommerce. Vi sørger for at vores kunder øger salget, forbedrer kundeservice og reducerer omkostninger. Vores medarbejdere er kendt for et højt uddannelsesniveau, et stort engagement og evnen til at skabe solide løsninger på et højt fagligt plan.

 

Vi søger en person, som vil blive centrum for kunden, udviklere, vores strategiteam og andre interessenter ifm. udvikling af vores ecommerceprojekter.
 

Vi søger

Vi søger en person som vil indgå i vores team, som står for udvikling af frontendfunktionalitet til vores løsninger indenfor e-handel, selvbetjening og web.

 

Der vil være fokus på performance, kodegenbrug og søgemaskineoptimering, samt at sikre, at vi bruger de rigtige metoder og teknologier til hver enkelt opgave.

 

Som oftest skal du udvikle løsninger, som trækker på services leveret af backendudviklerne (defineres i fællesskab). Du skal kunne følge / implementere et design men også tage beslutninger selv på baggrund af best practices. Oxygen har en in-house designer som det er muligt at sparre med.

 

Herudover er du i tæt samarbejde med projektlederen på opgaven. Man skulle kunne håndtere mange bolde i luften uden at miste fokus.
 

Forventet erfaring

  • Mindst ét års erfaring med Vue.js, React e.l. framework
  • REST og/eller GraphQL
  • CSS samt Sass/SCSS
  • CSS konventioner (f.eks. BEM)
  • Git
     

Det er en fordel at have bekendtskab til

  • Razor (ASP .NET)
  • C#
  • Docker
  • Accessibility
  • E2E tests (f.eks. Cypress)
  • Unit tests
     

Løn efter kvalifikationer

Vi tilbyder dig en attraktiv løn efter kvalifikationer og erfaring.
 

Lønnen er slet ikke alt…

Løn er ikke alt og slet ikke i disse tider, hvor der er rift om de dygtigste ansatte. Oxygen er kendt for et rigtig godt arbejdsmiljø, men derudover har du mulighed for en lang række attraktive personalegoder, såsom:

  • Pensionsordning med forsikringer, herunder sundhedsforsikring.
  • Frokostordning med mad lavet af vores egen kok.
  • Fredagsmorgenmad.
  • Frugt og kaffe.
  • Fredagsbar, sommerfest og julefrokost samt andre sociale arrangementer.
  • Fleksible mødetider.
  • Fri parkering.
  • Fysioterapiordning.

… og ikke at forglemme bordfodbold samt puttingbane på tagterrassen :-).

Læs mere om Oxygen som arbejdsplads: https://oxygen.dk/om-os/karriere

 

Ansøgningsfrist: Vi gennemgår løbende ansøgninger til stillingen.

Send en ansøgning til Thomas Mortensen på ansoegning@oxygen.dk med emnefeltet “Ansøgning som Frontend Developer”.