Oxygen er specialister i ecommerce. Vi sørger for at vores kunder øger salget, forbedrer kundeservice og reducerer omkostninger. Vores medarbejdere er kendt for et højt uddannelsesniveau, et stort engagement og evnen til at skabe solide løsninger på et højt fagligt plan.
Vi søger
Vi søger en person som vil indgå i vores team, som står for udvikling af backendfunktionalitet til vores løsninger indenfor e-handel, selvbetjening og web.
Der vil være fokus på performance, kodegenbrug og understøttelse af gode brugerrejser, samt at sikre, at vi bruger de rigtige metoder og teknologier til hver enkelt opgave.
Du kommer i fælleskab med frontendudviklere og UX/designere til at udvikle API services som frontenden trækker på. Du kommer til at arbejde ud fra beskrivelser af ønsket funktionalitet samt tage beslutninger selv på baggrund af best practices. I den proces er det muligt at sparre med projektleder, CTO, arkitekter, backendkollegaer og frontendere samt UX/designere.
Forventet erfaring
- Erfaring med .NET (Core og Framework), C#, MS SQL, Git, Web API (REST) er nødvendig for at få succes i rollen.
- Oxygen arbejder med platforme og teknologier som Azure, Azure DevOps, composable og headless arkitektur.
Der forventes omkring 1-5 års erfaring.
Det er en fordel at have bekendtskab til
- Umbraco
- Docker
- HTML, SCSS/CSS, Javascript, VUE.js o.lign (ift. samarbejde med frontend)
en fordel. - Dependency Injection
- Test
Løn efter kvalifikationer
Vi tilbyder dig en attraktiv løn efter kvalifikationer og erfaring.
Lønnen er slet ikke alt…
Løn er ikke alt og slet ikke i disse tider, hvor der er rift om de dygtigste ansatte. Oxygen er kendt for et rigtig godt arbejdsmiljø, men derudover har du mulighed for en lang række attraktive personalegoder, såsom:
- Pensionsordning med forsikringer, herunder sundhedsforsikring.
- Frokostordning med mad lavet af vores egen kok.
- Fredagsmorgenmad.
- Frugt og kaffe.
- Fredagsbar, sommerfest og julefrokost samt andre sociale arrangementer.
- Fleksible mødetider.
- Fri parkering.
- Fysioterapiordning.
… og ikke at forglemme bordfodbold samt puttingbane på tagterrassen :-).
Læs mere om Oxygen som arbejdsplads: https://oxygen.dk/om-os/karriere
Ansøgningsfrist: Vi gennemgår løbende ansøgninger til stillingen.
Send en ansøgning til Thomas Mortensen på ansoegning@oxygen.dk med emnefeltet “Ansøgning som Backend Developer”.