Viden om

"Det er essentielt at webtilgængeligheden overholdes, så mennesker med funktionsnedsættelse sikres inklusion i det digitale samfund."

Claus Tjelum Winther, Partner, Customers, Oxygen

Er det virkelig så vigtigt?

I Danmark er der 200.000 mænd og 10.000 kvinder, som er farveblinde, og 65.000 danskere har en alvorlig synsnedsættelse. De løber alle ind i problemer, hvis ikke kontrasten på farverne er høj nok, eller en skærmlæser ikke kan læse sitet.


Men tilgængelighed hjælper også mennesker, der er hørehæmmede, ordblinde eller har en motorisk- eller kognitiv funktionsnedsættelse. Det anslås, at helt op til 20% af befolkningen har problemer med at begå sig online.

Hvilke datoer skal jeg kende?

I 2018 blev webtilgængelighedsloven vedtaget og gælder i første omgang for offentlige og offentretlige myndigheder. Loven implementeres i tre faser – og første fase er allerede skudt i gang:

  • Nye websites, offentliggjort efter d. 23. september 2018, skal overholde loven fra den 23. september 2019.
  • Ældre websites skal overholde loven fra den 23. september 2020.
  • Apps skal overholde loven fra den 23. juni 2021.

Fra 2025 bliver det desuden lovpligtigt for alle erhvervsdrivende at have et tilgængeligt website.

Lovens fire principper

Webtilgængelighedsloven bygger på fire principper: websitet skal være opfatteligt, anvendeligt, forståeligt og robust. Det indebærer f.eks. at kontrasten er høj nok, at man kan navigere kun ved brug af tastatur og at man hjælpes på vej, hvis man indtaster forkerte oplysninger. 

Hvordan sørger man for at overholde lovgivningen?

Der findes forskellige værktøjer, som kan bruges til at få et overblik over, hvilke problemer der er på et website. Siteimproves Accessibility Checker er både grundig og pålidelig, den scanner hele sitet og inddeler problemerne i kategorier. Værktøjet kan også automatisk afgøre, om der skal en redaktør, webmaster eller udvikler til at fikse problemet.


Siteimprove henviser til de tre løsningsansvarlige, fordi de ændringer der skal foretages typisk ligger indenfor tre forskellige områder:

  • Teknik: Sidens html skal være semantisk korrekt. Det er ofte et problem ved gamle sites, der ikke nødvendigvis har taget højde for, at en skærmlæser skal kunne identificere og videreformidle indholdet.
  • Design: Der kan være taget designmæssige beslutninger, som ikke har skarpe nok kontrastfarver, eller der kan være animationer, som blokerer for, at et hjælpeværktøj kan læse indholdet.
  • Indhold: Når man arbejder i et CMS, bliver meget formatering af tekst og placering af elementer overladt til redaktøren. Det kan skabe problemer, hvis redaktøren f.eks. ikke tilføjer alt-tekst til billeder, eller kopierer en tekst formateret i Word ind på siden. Hvis redaktøren ikke er sat ordentligt ind i tilgængelighedsloven, kan et sites tilgængelighedsscore dale hurtigt.

 

Hvordan gør vi i Oxygen?

I Oxygen har vi arbejdet med tilgængelighed gennem flere år og har bl.a. sikret at to kommuner overholder webtilgængelighedsloven - faktisk ligger den ene nu langt over danske myndigheders benchmark. 

 

Udover at bruge forskelligt værktøj til at identificere problemerne, laver vi også manuelle tests. 

Vores Backend Developer Marie tester websites med bind for øjnene

Viden om

"Det er en helt anden fornemmelse at begå sig på et site, når man ikke kan se, hvad der sker på skærmen. Det er vigtigt, at vi afprøver det på os selv, for at sikre at tilgængeligheden er i top."

Nicolaj Villadsen, Backend Developer, Oxygen

Yderligere fordele

Tilgængelighed skaber større effektivitet og en bedre brugeroplevelse for alle mennesker, også dem der ikke har en funktionsnedsættelse. Desuden går tilgængelighed og SEO hånd i hånd og ved at sikre tilgængeligheden, bliver sitets SEO sandsynligvis optimeret i processen.

 

"Min anbefaling er, at alle får undersøgt, hvorvidt deres site lever op til webtilgængelighedsloven og dernæst sætter ind for at højne tilgængelighedscoren. Det er essentielt at webtilgængeligheden overholdes, så mennesker med funktionsnedsættelse sikres inklusion i det digitale samfund," forklarer Claus Tjelum Winther. 

 

 

Partner, Customers

Claus Tjelum Winther

26 73 70 48

ctw@oxygen.dk