”Det skal være let for mennesker med ADHD, deres pårørende eller fagpersoner, der arbejder med mennesker med ADHD eller lignende vanskeligheder, at finde den rette information, kursus, tilbud eller mestringsstrategi, derfor er vores hjemmeside vigtig for os. Vores viden og tilbud skal være synlig for omverdenen, så vi kan komme mennesker med ADHD til gavn!” forklarer sekretariatschef Tina Vaarning.


ADHD-foreningen har eksisteret siden 1982, har ca. 5500 medlemmer, og arbejder for at udbrede viden om ADHD, give mennesker med ADHD bedre vilkår, samt påvirke den politiske dagsorden og debatten om ADHD i medierne.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse som 1-3% af den voksne befolkning og 2-3% af skolebørn i Danmark lider af. Mennesker med ADHD kan opleve store udfordringer i hverdagen.


”Vi er rigtig glade for at indgå samarbejde med ADHD-foreningen. Vi har stor respekt for formålsdrevede organisationer, og vi glæder os til at understøtte foreningens digitale arbejde.” siger René Tristan Lydiksen, partner i Oxygen.